Nivåvænges udviklingshistorie 

​

Nivåvænge og nabobebyggelsen Åtoften er opført på jorde, der tilhørte Nivaagaard.

​

Gårdhuset som boligform blev introduceret i Karlebo Kommune omkring 1960. Den Hageske Stiftelse, som ejede store byzonearealer omkring Nivå station, havde ladet udarbejde en bebyggelsesplan med tæt-lave bebyggelser.

​

Med Nivåvænge og Åtoften blev trafikdifferentieringen for første gang gennemført i et boligområde. Der blev sikret friarealer i form af stræder og torve, mens der i bebyggelsernes midte blev planlagt grønne arealer til eksempelvis boldspil og legeplads. Begge bebyggelser danner bygrænse mod det store grønne område mellem Nivå og Kokkedal.

​

Med baggrund i egnens traditioner for teglværksdrift er Nivåvænge opført med mure og tage af tegl. Men også bebyggelsesplanen er traditionel i den forstand, at den er inspireret af den lave, tætte bebyggelse i gamle, danske købstæder som Dragør og Ærøskøbing og af byer i middelhavsregionen. Desuden var Jørn Utzons bebyggelser i Fredensborg og Helsingør forbilleder.

​

Nivåvænge er tegnet af arkitekt Jean Fehmerling og opført af den Hagenske Stiftelse, Nivågård, Johan Christensen & Søn i 1966/1969.

​

Datidens stigende bilisme blev reguleret ved adskillelse af gående og kørende trafik i bebyggelserne, hvor adgangen til boligerne sker ad smalle stræder, der visse steder udvides til små torve med opholds- og legepladser.

​

Udover at være beliggende i et naturskønt område tæt på skov og strand blev der i årene efter opførelsen bygget skole, daginstitutioner, indkøbscenter og sportshal.

​

Der arbejdes fortsat med at udvikle området omkring Nivåvænge. Fredensborg Kommune har igangsat et langsigtet projekt med titlen "Nivå Bymidte", som skal resultere i en mere attraktiv og sammenhængende bymidte med boliger, institutioner og butikker. Nivåvænge har nedsat en brugergruppe, som deltager og bidrager aktivt i processen.